Lars Vilks

Hjemmeside for Lars Vilks Komiteen

OM LARS VILKS

Lars Vilks er svensk tegner og kunstteoretiker. Efter at han i 2007 tegnede Muhammed som rundkørselhund har han ikke kunnet leve et normalt liv.

Siden terrorangrebet mod Lars Vilks Komiteens offentlige møde i København den 14. februar 2015 har Vilks ikke boet hjemme. Han flyttes fra safe house til safe house. Indtil man finder et nyt hjem til ham.

Lars Vilks kan dog deltage i offentlige møder, blot under endnu større sikkerhedsopbud end tidligere. Komiteen er fortsat med at arrangere offentlige møder med Vilks og gæster.

Fra vinteren 2010 frem til februar 2015 boede der fast flere politibetjente på hans ejendom, et lille hus i en by udenfor Helsingborg. To politibetjente fulgte Vilks, hver gang han bevægede sig uden for sit hjem. Som han altså ikke kommer tilbage til.

I 2010 blev Vilks´ hus forsøgt brændt ned af to knivbevæbnede brødre. Året efter, i 2011, kom tre mænd under anklage for at have haft til hensigt at slå Vilks ihjel ved en fernisering. De tre mænd blev frifundet ved Byretten januar 2012. Sagen er anket til Landsretten

Fatwa og overfald

En amerikansk kvindelig konvertit til islam har forsøgt at finde personer, der ville slå kunstneren ihjel. Irakisk al-Qaeda har udlovet en dusør på 100.000 dollars, til den, der dræber Vilks. Og to gange er han blevet overfaldet ved offentlige forelæsninger, senest på Karlstad Universitet i februar 2012.

Også i 2012 blev Vilks´medvirken på en kunstudstilling samt et offentligt foredrag blevet aflyst. Vilks, der tidligere var en ofte brugt foredragsholder blev med egne ord blevet en art “paria” i kunstverdenens Sverige.

Han tager dog også sin nuværende situation med  godt mod. Og i et interview i Weekendavisen 2012 sagde han sådan her: “Jeg er optimist. Det er ganske vist ikke gået så godt med at lade Rundkørselhunden gå i glemmebogen. Den er blevet aktualiseret gang på gang. Men måske ser det anderledes ud om fem-ti år”.

I 2013 blev der gennemført to, succesfulde udstillinger med værker af Lars Vilks. En på galleri Rönnquist & Rönnquist i Malmø og en på et lejet galleri på Södermalm i Stockholm.

Baggrunden for Rundkørselshunden

Baggrunden for at Vilks tegnede Muhammed som hund, kender nok de færreste: Vilks skulle deltage på en temaudstilling, hvor temaet var “hund”. Året før havde temaet på den tilbagevende udstilling været “kat”, og her havde en af bidragyderne malet et kritisk maleri af George Bush som en kat. Vilks mente, at de samme regler, som gjaldt for Bush, måtte gælde i forhold til en politisk/religiøs figur som Muhammed, og derfor tegnede han Muhammed som en rundkørselhund. Rundkørselhunden er samtidig en reference til det folkelige fænomen, hvor svenskerne placerer skulpturer, der forestiller hunde i rundkørsler.

Vilks var samtidig bevidst om referencen til de danske Muhammed-tegninger. Allerede under Muhammed-krisen i 2006 tegnede Vilks flere Muhammed-tegninger i solidaritet med de danske tegnere.

Besøg Lars Vilks´hjemmeside her

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: