Lars Vilks

Hjemmeside for Lars Vilks Komiteen

Nye frontfigurer i Lars Vilks Komiteen

 

Pr. 1. september er nye frontfigurer i Lars Vilks Komiteen journalist og billedkunstner Uwe Max Jensen og historiker og blogger Mikael Jalving. Helle Merete Brix udtræder.

Uwe Max Jensen har grundlagt komiteen sammen med Brix, Jalving har ligeledes været med fra komiteen start.

Helle Merete Brix siger om årsagen til sin udtrædelse: ”Jeg har været meget glad for at være primus motor i komiteens arbejde. Men fremover vil jeg gerne koncentrere mig om terrorismen og terrorismens ofre mere bredt, ikke kun i forhold til ytringsfrihed og højrisikomål. Jeg er også meget glad for, at Uwe og Mikael er indstillet på at fortsætte komiteen, som jeg mener gør et vigtigt stykke arbejde. Jeg fortsætter naturligvis med at støtte den og Vilks, der er en personlig ven”.

Uwe Max Jensen og Mikael Jalving udtaler: ”Vi glæder os til at fortsætte arbejdet med at sætte ytringsfriheden på dagsordenen og værne om Lars Vilks’ kunstneriske virke og retten til at afbilde hvem som helst. Det er en skam, at han er svensker. Manden er jo fuld af humor. Og vigtigere: Hans frihed er alles frihed. Den sag vil vi gerne yde et beskedent bidrag til i den kommende tid, der ikke ser ud til at blive lutter lagkage”.

Lars Vilks Komiteen blev grundlagt i vinteren 2012 efter inspiration fra Salman Rushdies
selvbiografiske bog Joseph Anton, hvori han fortæller om støtten til ham i de år, han måtte leve under jorden.  

Siden sin start har komiteen afholdt 12 offentlige arrangementer med deltagelse af Lars Vilks og mere end 30 kulturpersonligheder fra ind-og udland. Gæster har blandt andre været Frankrigs ambassadør i Danmark Francois Zimeray, den tyske forfatter Henryk Broder, den britiske menneskerettighedsaktivist Gita Saghal, forfatter Kristina Stoltz, kunstkritiker Lisbeth Bonde, sexolog Jakob Olrik og erhvervsmand Asger Aamund.  

Komiteens møde den 14. februar 2015 blev ramt af et terrorangreb. En gæst, Finn Nørgaard blev dræbt, fire politifolk blev lettere såret.

Komiteen har to gange uddelt en pris for en indsats for kunst og ytringsfrihed. Den gik første gang i oktober 2014 til det franske satiremagasin Charlie Hebdo. Prisen blev modtaget af chefredaktør Gerard Biard, der overlevede massakren på sit magasin i januar 2015, da han var i London under terrorangrebet i Paris.

Februar 2016 gik prisen til den britiske organisation Passion for Freedom, der arbejder for kunstneres ytringsfrihed verden over. Prisen var samtidig en markering af årsdagen for terrorangrebet.

Komiteen har senest i juli 2016 fejret Lars Vilks´ 70 års fødselsdag. Fejringen var samtidig en bogrelease: Uwe Max Jensen og Helle Merete Brix udgav her Man forhandler ikke med et maskingevær. En bog om manden og kunstneren Lars Vilks. Med forord af billedhugger Bjørn Nørgaard. Bogen er den første om den truede kunstner.    

 Med venlig hilsen

Helle Merete Brix: 22 92 70 46

Mikael Jalving: 21 68 40 48

Uwe Max Jensen: uwemaxjensen@gmail.com

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on august 30, 2016 by .
%d bloggers like this: