Lars Vilks

Hjemmeside for Lars Vilks Komiteen

Vilks Komiteen fortsætter på Christiansborg

I vores seneste nyhedsbrev skriver vi følgende:

Som I utvivlsomt alle ved – nogle af jer var i Krudttønden den pågældende aften – blev Lars Vilks Komiteens debatmøde den 14. februar ramt af et terrorangreb. Filminstruktør Finn Nørgaard blev dræbt. To livvagter samt to betjente blev såret.

Gerningsmanden Omar Abdel Amid El-Hussein fortsatte til Synagogen i det indre København, hvor han dræbte vagtmand Dan Uzan og sårede to betjente.

Alle livvagter og betjente er udskrevet. Omar Abdel Amid El-Hussein selv blev dræbt af politiets indsatsstyrker om morgenen den 15. februar på Svanevej i København.

Lars Vilks Komiteen vil gerne sige en stor tak for alle de af jer, der har sendt mails og støtteerklæringer til os. Vi vil også med denne mail gøre det klart, hvad nogle af jer måske allerede har set i pressen: At vi fortsætter arbejdet.

Komiteen blev stiftet for to år siden og har til formål at støtte op om Lars Vilks´ytringsfrihed, hans ret til at tænke, sige og tegne, hvad han vil. Det gør vi gennem arrangementer i København.

Vilks selv har det godt. Han er som alle andre naturligvis berørt af, at et menneske mistede livet i Krudttønden. Og at gerningsmanden fortsatte til synagogen og dræbte et menneske der.

Vilks´kommer ikke tilbage til sit hjem i Skåne og flyttes i øjeblikket rundt mellem forskellige safe houses. Det er kun Vilks og hans livvagter, der ved hvor de ligger.

Vores næste møder lægger vi på Christiansborg af sikkerhedsgrunde. Næste møde finder sted i slutningen af maj eller begyndelsen af juni. Det bliver annonceret her i nyhedsbrevet.
Vilks er dog i København allerede 14. marts, hvor han modtager Trykkefrihedsselskabets årlige pris. Arrangementet foregår på Christiansborg og er kun for medlemmer af Trykkefrihedsselskabet og særligt inviterede gæster.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on marts 5, 2015 by .
%d bloggers like this: