Lars Vilks

Hjemmeside for Lars Vilks Komiteen

Lars Vilks gæster Østerbro – pressemeddelelse 20. januar 2013

Den 14. februar – på årsdagen for fatwaen mod Salman Rushdie – inviterer den nystiftede Lars Vilks Komite til møde og debat med den dødstruede svenske tegner og kunsthistoriker Lars Vilks. Emnet er ytringsfriheden, og arrangementet foregår i Krudttøndens Kulturcafé, Serridslevvej 2 på Østerbro.

Lars Vilks blev verdensberømt, da han i 2007 tegnede Muhammed som Rundkørselshund. Men det er en berømmelse, der har haft sin pris. Irakisk Al Qaeda har sat en pris på hans hoved. Vilks er blevet overfaldet og hans hus forsøgt brændt af, ligesom der har været mordplaner mod ham. I dag lever han med politibeskyttelse døgnet rundt. Vilks er dog ved godt mod. Men bekymret over den generelle tendens til selvcensur, når det gælder  tegninger af Muhammed. Det løser ingenting, skriver Vilks i en aktuel tekst om ytringsfriheden: “Langt bedre er det formodentlig at publicere oftere”.

Lars Vilks Komiteen har som formål at bakke op om Lars Vilks´ ytringsfrihed. Det sker konkret ved at arrangere fire årlige foredrag med Vilks og gæster i København. Initiativet til Lars Vilks komiteen er taget af journalist og forfatter Helle Merete Brix og billedkunstner og journalist Uwe Max Jensen. Derudover består Lars Vilks komiteen af følgende personer: Billedkunstner Firoozeh Bazrafkan, godsejer og tidligere bestyrelsesformand i CEPOS Bernt Johan Collet, historiker og blogger Mikael Jalving, skuespiller og kommentator Farshad Kholghi, journalist og redaktør på Information Niels Ivar Larsen samt løsgænger i Borgerrepræsentationen og talskvinde for Frit Iran Jaleh Tavakoli.

Foredraget den 14. februar begynder kl. 19.30 og slutter ca. 22.00. Entré kr. 60. Tilmelding og nærmere oplysninger hos komiteens koordinator Helle Merete Brix på helmerbri@gmail.com eller mobil 22 92 70 46. Pressen er naturligvis velkommen, blot man melder sig til.

Næste arrangement med Lars Vilks bliver i maj og handler om politisk kunst. Nærmere oplysninger følger i februar.

Med venlig hilsen

Lars Vilks Komiteen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Information

This entry was posted on januar 20, 2013 by .
%d bloggers like this: